Mød arkitekten
IDEALHUSEs villaer er tegnet af arkitekten Louise Balle Rosbjerg, der er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus i 2007. Louise har i sin karriere tegnet alt fra skræddersyede luksusvillaer til større boligbebyggelser, og hun brænder for at skabe gennemtænkte, stilfulde boliger, der tilpasses familiens individuelle behov.
”Drømme er forskellige, og derfor skal en bolig altid tage udgangspunkt i den familie, der skal bo der. Huset skal være det rigtige for dem, og arkitekturen skal være tænkt helt igennem. Også i forhold til hvor ungernes våde flyverdragt skal hænges op, og hvor skraldespanden skal stå,” siger Louise.
”Jeg er selv mor til to drenge og bor i en villa med min familie. Så når jeg tegner familieboliger, lever jeg mig helt ind i det og forestiller mig, hvor børnene skal lege, hvor sofaen skal stå, og hvor jeg skal sidde med min kop kaffe,” siger Louise.