ET STED AT MØDES – SIDEN JERNALDEREN

Udgravninger viser, at der har boet mennesker i Låsby-området helt tilbage i jernalderen. Og det forstår vi godt. For Låsby ligger midt i Søhøjlandets skønne natur og inviterer til at stoppe op og slå sig ned. For en stund på byens kro, der åbnede i 1870, eller for ”altid” som en af byens mere end 2.000 indbyggere.

Låsby ligger tæt på motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg, og I kommer hurtigt til både Smilets by og Danmarks Outdoor Hovedstad – samt til Herning, Skanderborg, Horsens … Hvis I da har brug for at køre væk. For i Låsby finder du eksempelvis institutioner, skole til 9. klasse, indkøb, boldklub og friluftsbad.

Langvad Bakker kommer til at rumme 250 boliger, der bygges i flere etaper. Boligerne kommer til at ligge rundt om en sø, og med et stort, grønt fællesareal og højdeforskelle på op til 20 meter sikres en helt unik fornemmelse af – og udsigt til – natur. Det er planen, at Langvad Bakker skal have sin egen daginstitution.

Endvidere etableres der en række stier, som bindes sammen med Låsbys eksisterende stisystem, så I trygt og hurtigt kan gå eller cykle til skole, fritidsaktiviteter eller ”bare” en livgivende tur i det skønne lokalområde.

Tæt på alt

  • Daginstitution

    900m

  • Skole

    1400m

  • Indkøb

    1000m

  • Sport og fritid

    1500m

  • Restaurant

    600m

NATURSKØNT OG HELT TÆT PÅ BYEN

Låsby ligger i smørhullet mellem Skanderborg, Silkeborg og Aarhus, og i de kommende år skyder der et nyt, fantastisk boligområde frem. Boligområdet Langvad Bakker ligger i et naturskønt område ved Låsby, helt tæt ved byens smukke kro og tæt på skole, idrætshal – og motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg.

Langvad Bakker kommer til at rumme 250 boliger – herunder 26 spændende projektejendomme – der bygges i flere etaper, og IDEALHUSE er valgt som samarbejdspartner for boligområdet, der ligger i et dejligt kuperet landskab med en centralt placeret sø og skov, eng og marker lige i nærheden. Første etape af Langvad Bakker rummer cirka 50 boliger.

Tegnet og skabt til området

Flot arkitektur, gode planløsninger, skønne uderum, spændende detaljer, solidt håndværk, plads til at være jer selv … NODO Arkitekter har tegnet husene så de passer perfekt til den enkelte grund.

I samarbejde med NODO Arkitekter har vi udviklet fire villamodeller, der passer perfekt til de naturskønne grunde på cirka 500 kvadratmeter; villaer, hvor der er plads til at leve og være.

Fælles for villaerne er, at der er tænkt over både ude og inde. Der er skønne uderum, hvor I kan være jer selv, og gode planløsninger, hvor I kan være sammen – og arbejde og lege på samme tid, hvis der er brug for det. Det er god arkitektur på den rigtige måde, hvor det både rammer hjertet og hjernen. Hvor det både er flot og funktionelt. I kan eksempelvis nyde Cold Hawaii-tegnsten fra Egernsund Tegl, der skaber lækre murværksdetaljer, smukt forpatineret zink og træ/alu-vinduer og -døre fra Velfac – og luft-til-vand-vamepumpen, gulvvarme og ventilationsanlæg.

De fleste hjem har et favoritrum. Det sted, der ligger hjertet nærmest. Men om det bliver køkken-alrummet, kontoret, stuen, terrassen eller … Ja, det tør vi ikke spå om.

Plantegninger

Afhængigt af grunden bygges enten et længehus eller et gårdhavehus. Husene varierer i størrelse fra 140 til 150 kvm