Historien om Nebel Skovdal er historien om en juletræsplantage, der bliver til et grønt område, der bliver et lokalområde i bydelen Eriksborg – Silkeborgs nye bydel, der vokser med op til 4.000 boliger frem mod 2040.
Vores projekthuse i Nebel Skovdal har en helt særlig kombination af at være tæt på naturen og samtidig give jer mulighed for at være jer selv. Sammen med NODO Arkitekter har vi udviklet to typer projekthuse, der er afstemt til de forskellige grunde – både i udseende og i brug. Husene har det til fælles, at de inviterer alt det udenfor indenfor, og at de samtidig skaber rum og plads til at være sig selv.
Der er tænkt over, hvordan eksempelvis en familie med to børn bor og lever. Med plads til hjemmearbejde. Med plads til børneværelser. Og med plads til børnefødselsdage og familiefester og hverdagene, som de er flest. Selv om området inviterer til at bevæge sig rundt og nyde naturens forskellighed, er der også tænkt i private uderum allerede fra jeres første dag i villaen. I huset finder I blandt andet KVIK-køkken og VELFAC-vinduer og -døre, men I har stadig mulighed for at sætte jeres præg og gøre det til helt jeres eget.
Daginstitution
2300m
Skole
2300m
Offentlig transport
1000m
Sport og fritid
2000m
Indkøb
2000m
Restaurant
2200m
Nebel Skovdal bliver en charmerende blanding af udsigtsvillaer, mindre kompaktgrunde og kvalitetsrækkehuse. Grundene og husene kommer til at omfavne det bakkede landskab, så der bliver skabt variation og masser af udsigt, og ambitionen for området er, at alle boliger har højest 50 meter til et grønt område. Der bliver altså bygget som en del af naturen og ikke ovenpå naturen.
Projekthusene består af gårdhavehuse og længehuse, der alle har stor stue og et stort køkken/alrum (med plads til et spisebord til 20 mennesker) og to badeværelser, tre værelser (inklusive børneværelser med indbyggede skabe) og et kontor. I får kort sagt meget mere hus, end I tror, hvis I bare ser på antallet af kvadratmeter. Husene har altså det til fælles, at de inviterer alt det udenfor indenfor, og at de samtidig skaber rum og plads til at være sig selv.
Download brochuren om vores projekthuse i Nebel Skovdal og få endnu mere information og inspiration