Det handler om dine behov
Når I skal bygge nyt hus, er der mange ting at tage stilling til. Det vigtigste er dog, at I får jeres drømme, ønsker og ikke mindst behov skrevet ned og prioriteret. Det er meget normalt, at I har en masse drømme og tanker til, hvad jeres nye hus skal indeholde, måske også nogle, der ikke harmonerer sammen enten æstetisk eller økonomisk, men det er vigtigt, at I ikke udelukker noget på forhånd.
Start ud med at finde frem til, hvordan jeres drømmehus vil se ud, hvis I selv kunne bestemme. I den proces er det vigtig, at I er åbne overfor hinandens drømme og ønsker. Det er dem, der i sidste ende vil give jeres nye hus personlighed.
Har I bestemte ønsker til farver, højt til loftet, ovenlys eller en garage frem for en carport, så forsøg at tænke alle aspekter ind i jeres nye hus. Gå eventuelt en visuel tur gennem jeres hus og forestil, hvordan det ser ud, hvor I vil have mest sol, udsigt samt, hvordan indkørslen kan ligge.
Ofte ses der på de behov I har her og nu men, hvad med fem år, hvor er I som familie der, er børnene teenagere , flyttet hjemmefra, er der behov for ekstra værelser til familieforøgelse.