VESSØ BAKKE LÆNGEHUS

Priser fra 2.995.000 kr.

Med en bolig i området Ved Højene i den smukke stationsby Ry vest for Aarhus kommer I til at bo omgivet af skøn natur, så langt øjet rækker. Landsdelen kaldes ikke uden grund Søhøjlandet og præges af søer, skove og ikke mindst Gudenåen, som tiltrækker kanosejlere fra hele landet.

Den flotte natur giver mulighed for alle aktiviteter lige fra hyggelige vandreture til hæsblæsende ridt med mountainbike i skovene. Knudsø ligger få minutters cykling fra Ved Højene og indbyder til sejlads med kano og kajak, ligesom den nærliggende badestrand Sønder Ege Strand giver mulighed for en svømmetur. Lystbådehavnen i Ry ligger også i gåafstand, hvis I har mod på at sejle i større skala.