TIDLØS VILLATYPE. NYTÆNKT

De smukke murermestervillaer havde deres storhedstid i første halvdel af det 20. århundrede, men de vækker kærlighed selv i folk, der er født lang tid senere. Det kan vi godt forstå, for de kan noget helt særligt med deres blanding af halvandet plan og godt håndværk. Man kan mærke, at der var tid og lyst til at gøre noget ekstra ud af det.

Vores Villa Halvanden Plan er inspireret af murermestervillaerne, og vi har også ønsket at gøre noget ekstra ud af det. Én ting er den nytænkte planløsning. Noget andet er eksempelvis muligheden for at have ekstra højt til loftet i nogle rum og/eller tilføje store ovenlysvinduer og invitere lyset endnu mere inden for.

TIL MINDRE GRUNDE ELLER UDSIGT

Et halvandenplans hus har en særlig elegance og følelse af rummelighed, som ikke findes i andre hustyper, og Villa Halvanden Plan er derfor velegnet til alle typer grunde. Villatypen har dog en helt særlig relevans, hvis I har en mindre grund, eller hvis I har en udsigt, der kan nydes fra 1.-salen.

Vores tre grundmodeller er i udgangspunktet ret ens i størrelsen, men de udnytter kvadratmetrene på forskellig vis. Hvilken model, der er den rette for jer – og hvordan den tilpasses til jer – finder I og vi ud af i dialogen med vores arkitekt.

Der er carport med redskabsskur. Og villaen er bygget af materialer, der kræver minimal vedligeholdelse.

Plantegningerne og visualiseringerne er vist med tilvalg.

Eksempler på plantegninger

Villa Halvanden Plan er tegnet i tre forskellige størrelser. Men plantegningerne er udgangspunkt for snakken med vores arkitekt. Ikke færdige skabeloner.

Læs også om