Villa Siim er bygget op omkring to akser, der krydser hinanden i midten af huset og skaber sammenhæng både i huset og med omgivelserne udenfor.
Den ene akse udgøres af det lange gangareal, der går fra ”børneafdelingen” hele vejen ned til ”voksenafdelingen”, hvor den afsluttes på den overdækkede terrasse, der – afhængigt af villaens placering – nemt kan blive stedet, hvor I nyder jeres morgenkaffe i fred og ro.
Den anden akse er køkken/alrummet, der også er forlænget af terrasser i begge ender, så den tætte nærhed til køkkenet øger sandsynligheden for, at I trækker udenfor.
Fra begge akser falder lyset ind i huset og skaber liv og vekselvirkning dagen igennem.
En særlig detalje ved Villa Siim er, at der flere steder i villaen er loft til kip. Det giver et helt særligt lysindfald og en helt særlig rumfølelse. Her kan I ikke kun se langt men også se højt.
Som med vores øvrige villatyper kan I sammen med vores arkitekt tilpasse Villa Siim til netop jeres ønsker og behov.
Der er carport med redskabsskur. Og villaen er bygget af materialer, der kræver minimal vedligeholdelse.
Plantegningerne og visualiseringerne er vist med tilvalg.
Mødet mellem Villa Siims to akser – fra børneafdeling til voksenafdeling og i køkkenalrummet – skaber både en særlig harmoni og et særligt lysindfald.
Men Villa Siim er meget mere …
Alle vores kunder mødes med en arkitekt. For arkitekttegnet handler ikke kun om, hvordan det ser ud, men om hvordan det leves
Vi har skabt og forfinet en byggeproces, der sikrer, at der er styr på tidsplan og budget. Det betyder, at jeres svære valg bliver de, der virkelig betyder noget