Er I på jagt efter en flot villa, som skaber de optimale rammer for en høj livskvalitet for børn og voksne? Så er Villa Vinkel lige jer. Den stilrene villa er tegnet med fokus på æstetik, funktionalitet og livskvalitet, og villaen er perfekt til familier med ønske om en rummelig bolig med arkitektur i topklasse.
Den vinkelformede villa fås i tre grundmodeller på 150, 175 og 200 kvadratmeter og præges af et stort gårdrum, der giver plads til alt fra morgenkaffe til fritidsaktiviteter. Villaen opføres af kvalitetsmaterialer, der skaber et perfekt samspil med omgivelserne.
Tilpasses jeres ønsker
Indretningen af Villa Vinkel tilpasses jeres ønsker inden for de overordnede arkitektoniske rammer. I samråd med vores arkitekt og rådgiver kan I eksempelvis få flyttet vægge, vinduer eller rettet andre indvendige detaljer, hvis der er behov for det.
Inspirationen til arkitekturen kommer blandt andet fra 60’ernes æstetik, hvilket kan ses i udformningen af gelændere, gitre og porte. De murede facader er lavet med blødstrøgne sten, og vinduerne er lavet af træ/alu der matcher træbeklædningen på carport og redskabsrum
Plantegningerne på hjemmesiden er vist med tilvalg.